• Image 7
  • Image 10
  • Image 8
  • Image 9
  • Image 11
Christa Laursen, Holger Danskes Vej 31, 7100 Vejle
 

2022: Håb, glæde og vilje.

imageFærdig med politik? Ja - men Jeg har altid sagt, det hjælper ikke at stå over hækken, i sin carport eller sidde ved kaffebordet og brokke sig over ting politisk, så ind i kampen i stedet for, så man bliver hørt og kan snakke om tingene men på en ordentlig måde.
Kamp skal der til hvis livet skal gro, det står i en sang, men også en gammel ven sagde det tit, og hun havde ret, men min erfaring viser klart, at man skal vælge sine kampe med omhu, dem man selv kan vælge.
Noget af det vi ikke har indflydelse på er sygdom og udfordringerne har været til at få øje på, men heldigvis har vi dygtige folk der kan en masse, så vi er her stadigvæk også takket være dem, men også sammenhold og vilje.

Hvad skal vi så fremadrettet bruge tiden på?
Nyde hver dag, hinanden, vore børn, børnebørn og svigerbørn, familien, vennerne ja dem der vil os. Vi skal nyde vores hjem, haven som vi elsker, terrasserne, køreturene til stranden og ja der er hele tiden ting der lige skal og kan laves, og så længe vi kan det, så ren nydelse, ja ja lidt til ømme muskler ind imellem. Også tid til at kigge billeder, snakke historier, nyde vi bor i Vejle med den smukke natur, strøget, skove og vand tæt på. Vi er alle her blevet forskrækket over Corona og det omfang det har taget, vi har været bange, hvad sker der? Skrækbilleder i avis, radio og på tv, hvad med vore nærmeste?
Vi skal stadigvæk passe godt på hinanden – Corona og andet skidt truer stadigvæk fremtiden.

Og så er der jo lige fortsat en kamp omkring den sundhedsskadelige støj fra E45, ikke godt for helbredet. (Så Vejdirektoratet, Region, kommune og Christiansborg må finde ordentlige løsninger sammen).

De bedste og varmeste hilsener fra
Christa